Kirken:

Kirken ligger midt i sognet i byens sydøstre udkant. Den består af romansk kor og skib, et sengotisk tårn i vest samt et våbenhus ved tårnets vestvæg. Kor og skib af granitkvadre, hvis ældste dele stammer fra 1200-tallet, har deres udseende efter en omfattende istandsættelse i midten af 1300-tallet

Våbenhuset:

Våbenhuset er af glas og bygget i 2000. Dets geniale konstruktion og placering er et eksempel på, at nyt kan bygges til gammelt med største skønsomhed og funktionalitet. Det er med fuld ret ”bygningen, der ikke må være der”, tegnet af arkitekt Niels Vium, hvis kone, Jette Vohlert, har skabt den egenartede og smukke skulptur: ”Agnus Dei”, dørhåndtagene med symbolerne for de fire evangelister og bænken med ichthystriaden.
.

Kirkerummet:

Rummet, bestående af tårnrum, skib og kor, er forbundet af gotiske triumfbuer muret af munkesten. Loftet i kor og skib er af malet træ med synlige bjælker og bæres af indvendige vægge af rå kamp, som er mere ujævne end vanligt og med stærkt rundede hjørner. Tårnrummet dækkes af et muret krydshvælv med retkantede kvartstensribber.

Altertavlen:

Altertavlen er en gotisk skabstavle fra begyndelsen af 1500-tallet. I sideskabene ses de ti apostlene samt Paulus, med sværd, og som et unikum en unggotisk figur hørende til en ældre tavle. I midterskabet Nådestolen flankeret af Maria med barnet og Maria Magdalene. Topstykkets tre malerier fra 1700-tallet forestiller i midten Kristus med verdenskuglen, mod nord Kristus med Gudslammet og mod syd Moses med lovens tavler. Predellaen smykkes midtpå af et lille, rektangulært nadvermaleri.

Prædikestolen:

Prædikestolen er oprindeligt fra 1683. Den består af seks felter, hvoraf de fire med malerier af de fire evangelister, er oprindelige, mens de to yderste mod sydvæg og triumfmur sikkert er fra 1737. da lydhimlen opsattes. Prædikestolsopgangen gennem korbuens sydmur består af ældre panel med renæssanceprofiler samt udsavede balustre. Den fjernede degnestols dør fra 1742 danner nu låge til prædikestolsopgangen. Murværket under prædikestolen menes at være et sidealter for jomfru Maria.

Krucifikset:

Krucifikset er en del af en tredelt gruppe, bestående af den 135 cm høje Kristusfigur hængende på korset, den 105 cm høje Mariafigur og den 100 cm høje Johannesfigur. Gruppen er sengotisk fra slutningen af 1400-tallet og alle figurerne er fint gennemarbejdet med tydelige og omhyggeligt udførte detaljer. Gruppen har været ophængt i korbuen, men findes nu på skibets nordvæg.

Døbefonten:<

br>

Døbefonten er i romansk stil og af granit. Kyndige folk anser den for at være en af de ældste og samtidig rigest ornamenterede granitfonde i landet. Kummen er 85 cm i tværmål og langs mundingsranden ornamenteret med en skarpkantet tovstav med en bølgeranke under. Fonten har et stort, fremspringende mandshoved med et 4½ cm dybt hul oveni, samt parvis modstillede løver og fugle med udbredte vinger, adskilt af rektangulære felter med geometriske figurer. Dåbsfadet fra o. 1550 er sydtysk arbejde med en drevet fremstilling af syndefaldet i bunden.

Helgenfigur:

På skibets vestvæg nord for tårnbuen findes en 150 cm høj rustningsklædt helgenfigur, der minder om sankt Chrysogonus, men som meget vel kan være negerhelgenen sankt Mauritius. Figuren er sengotisk fra sidste halvdel af 1400-tallet. En ældre tradition gør gældende, at figuren forestiller biskop Magnus af Ribe. Figuren har i venstre hånd et skjold, mens højre hånd holder et kort spyd.

Madonna med barnet:

På skibets vestvæg syd for tårnbuen er anbragt en madonnafigur, som er gotisk, men dateringen er lidt usikker. Sandsynligvis fra første halvdel af 1400-tallet. Den siddende Mariafigur er 100 cm høj. Den store korsblomstkrone giver sammen med flere andre detaljer som de store hænder figuren et noget provinsielt præg. Figuren er anbragt på et nygotisk fodstykke fra 1909 og under en barok, rektangulær baldakin. En kilde angiver, at Mariabilledet i 1775 stod nede i kirken ”i vestlig hiørne”.

Retur til forsiden